Medicin og rejse

Rejser du med euforiserende stoffer, eller stoffer som påvirker centralnervesystemet, så skal du medbringe et pillepas eller en medicinattest.

Pillepas:

Skal du rejse i Schengen-lande (Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og EU-landene) skal du medbringe et pillepas. Du kan få udstedt pillepas på dit lokale apotek, eller via apoteket.dk

Medicinattest:

Der er lande udenfor Schengen, som accepterer pillepasset. Men reglerne varierer ekstremt meget fra land til land. Skal du rejse med medicin, så er det vigtigt, at du kontakter det enkelte lands ambassade for at få at vide hvilke regler, der er gældende. Typisk er kravet, at man får sin læge til at udskrive en attest, hvor der er angivet:

– Dit navn, pasnummer og fødselsdato

– Hvad der er årsagen til medicinen benyttes

– Hvilken medicin du benytter (navn og styrke)

– Hvilke mængder medicin du er ordineret (pr. dag)

Attesten skal som minimum udføres på engelsk, men der kan i nogle lande være krav om andre sprog. Hvis attesten skal oversættes, så skal der benyttes en statsautoriseret tolk, hvorefter udenrigsministeriet skal legalisere oversættelsen.

Ved tvivlsspørgsmål kontaktes det enkelte lands ambassade.