Husk at vælge læge

Læge Anne Brahe ophører som praktiserende læge pr. 1. januar 2024, og det har desværre ikke har været muligt at finde en køber til dele af Anne Brahes praksisandel. Derfor er Lægerne i Bjert desværre nødsaget til at reducere antallet af patienter med virkning fra den 1. marts 2024 fra ca. 4.000 patienter til frem over ca. 3.200 patienter.

Læge Anette Johannessen fortsætter som praktiserede læge ved Lægerne i Bjert og glæder sig til sammen med personalet også i fremtiden at servicere alle patienter, som ønsker at være tilknyttet Lægerne i Bjert.

Der vil være lægevalg til Lægerne i Bjert efter først til mølle princippet. Det betyder, at når Lægerne i Bjert ikke har plads til flere patienter, vil der automatisk blive lukket for flere patienter.

ØNSKER DU FORTSAT AT HAVE LÆGE HOS LÆGERNE I BJERT skal du fra torsdag den 18. januar kl. 10.00 og senest den 7. februar 2024 foretage dit lægevalg, ellers vælger kommunen en læge for dig. Dit lægevalg har virkning fra den 1. marts 2024.

Lægevalget gælder alle vores patienter, så uanset om du har haft Anette eller Anne som læge, skal du foretage lægevalg.

Det er Region Syddanmark som står for lægevalget. Du vil i din e-boks modtage nærmere information om dette.

Hos Lægerne i Bjert er vi glade for, at vi også i fremtiden har et godt lægehus i Bjert og håber at vores patienter fortsat vil bakke op om lægehuset.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Læge Anette Johannessen